Vi er en del af Universal Music og laver samarbejder mellem brands og Universals mange fede artister - collabs, sync, merch, live og toursponsorater.
Cases
Og hvad er så et brandsamarbejde? tænker du måske. Det korte svar er, at det er kommercielle samarbejder mellem artister og brands. Det lange svar er, at det dækker over alt fra små underfundige collabs til kæmpestore brandede events. Samarbejderne spænder over kategorier som collabs, ambassadørskaber, synkronisering, merchandise, live-oplevelser og toursponsorater, og kan skræddersyes alt efter eksisterende kommunikation, timing og ønsker. Swipe dig gennem nogle af vores fedeste samarbejder ?
Xee '2 Døgn'
Samarbejdet med Xee har formået at sammenslutte musik- og film-scenen med en fiktionsserie ved navn ‘2 Døgn’. Deres målsætning med projektet var at generere opmærksomhed fra et ungt publikum. Universal gik sammen med seriens skabere, for at vende alt på hovedet og skabe et anderledes udgangspunkt for tv-serien, hvor musikken blev grundpille for den visuelle og lydmæssige side.
Den største strategiske værdi var at integrere musikken som soundtrack for tv-serien, således seriens handlingsforløb dannede rammerne for de pågældende tracks. I takt med hvert afsnit blev et track udgivet med tilhørende musikvideo fra Universal artister i feature-samarbejder som eks. Tessa, Artigeardit, Carmon, Lamin m.m. Synergien blev skabt idet tv-serien løftede numrene i deres marketing og numrene løftede serien, da både artisternes kanaler blev brugt som eksponering og Xee’s logo figurerede i alt indhold for artisternes publikum. Der blev dermed skabt et organisk økosystem, der fik et flot og naturligt “skub” for både artister og tv-platform.
Resultatet var yderst succesfuldt. For Xee har dette betydet stor opmærksomhed fra den yngre målgruppe de søger som ungdomsplatform. Desuden er serien efterfølgende blevet købt af giganttjenesten HBO.
JD Sports
De seneste to år har det engelske sportsmærke JD Sports ekspanderet til norden, hvilket bl.a. består i JD’s lancering af to butikker i Danmark. Brandet har sit repetoire af kampagner med globale anderkendte rappere og sportsstjerner.
Fra 2021 ville brandet for alvor positionere sig på det danske marked og for første gang var de klar på at de benytte sig af rapperne Artigeardit og Lamin som blev frontfigurer for en julekampagne. Vi skabte en biofilm om Artigeardit og Lamin som inkluderede et bespoke track og tracks fra deres fælles EP, hvor artisterne bar JD’s julekollektion. Dertil blev tøjet eksponeret i et fotoshoot med de to rappere og billeder kørte på skærme i JD’s danske butikker. Partnerskabet kulminerede i en live koncert i JD’s butik i København, hvor der inden begivenheden blev kørt et sideløbende forløb med billetudlodning på artisternes profiler. Som en ekstra aktivitet blev eventet afsluttet med en Q&A med artisterne af podcastværterne fra Dråben (Gaffa).
Universal har udviklet dette samarbejde fra a-z. Med dét ment – alt fra strategi og konceptudvikling til eksekvering. Resultaterne har vist sig i opmærksomhed fra et bredt ungt publikum fra artisternes egne kanaler og en stor støtte til JD Sports fra urban kulturen. Efterfølgende har JD global haft stor opmærksomhed på kampagnen.
Sundhedsstyrelsen
Dette partnerskab havde til opgave at formidle budskaber om corona på en ny og inddragende/spændende måde gennem Sundhedsstyrelsen. Indsatsen skulle fremme mental sundhed for det unge publikum.
Med dette formål for øje postede Jada indholdet på hendes egne kanaler, som motiverer hendes følgere til at tage Sundhedsstyrelsen tre råd om mental sundhed til sig. Jada valgte at give en digital live session, imens hun mellem numre talte om mentalt helbred og gav Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Filmen fik 40.000 views på IG-TV og stor opmærksomhed fra publikum – et af Sundhedsstyrelsens bedst organisk performende corona-kampagner.
Samsung Music Galaxy
Music Galaxy er et musikunivers, der fokuserer på musikken og den kreative skabende proces. Fans får adgang til unikt videocontent, liveoptrædener, lyttesessions samt interviews, der lader artisterne sætte ord og billeder på deres finurlige og kreative processer.
Claus Holm, Country Manager for Samsung i Danmark: ”Vores tilgang handler mere om bands end om brands. Vi synes, at der har manglet et univers, der gik helt i dybden med den kreative proces bag musikken og samtidig kunne skabe kontakter mellem artister og publikum på nye måder. Det har vi nu skabt i fællesskab med Universal.
UMGB har ageret bureau for Samsung og håndteret hele processen fra idégenerering til eksekvering og aktivering i samarbejde med vores bureaupartner Twentyfive & Thirty.
FCK 'Away Jersey'
Ved lanceringen i Juni 2020 af F.C. Købehavns nye ‘Away Jersey’, blev et partnerskab mellem klubben selv, deres partner Adidas og artisten Artigeardit skabt gennem Universal Music Denmark. FCK ønskede Artigeardit som stemmen til kampagnelanceringen af den nye jersey. Fokus var at fortælle en historie om det unikke “Copenhagen Nights”.
Kampagnen blev distribueret på alle klubbens mediekanaler samt Adidas’ danske kanaler. Content bestod af hoved-kampagnefilmen samt forskellige cut-downs. Artigeardit stod frem i videoen, dog kun i en diskret grad, da det skarpe fokus var overladt til Ardits stemme. Vi havde derudover flere fotoshoots med Artigeardit, FCK spillererne og ambassadører.
Fra FCK DK: “Med denne lancering, ønsker vi at highlighte en anden vigtig side af vores kapital”, sagde Mathias Nøhr, Store Manager i FCK Fan Shop. “…Med stærke billeder af skinnende neonlys, den fredsfyldte spejling i vandet af en by, der altid kan tilbyde os noget og med en stærk stemme i baggrunden – bliver vi taget i hånden gennem Københavns gader og stræder”.
Dette projekt udmærkede sig i stor opmærksomhed på alle FCK’s mediekanaler. Resultatet blev særligt styrket af Artigeardits egen mediedækning af kampagnen.
Tourbodega
TourBodega er – som navnet måske afslører – en landsdækkende tour rundt på landets bodegaer og værtshuse.
Turnéen er skabt i samarbejde med Tuborg og formålet er at skabe intimkoncerter på landets værtshuse, der i disse år kæmper en brav kamp for at overleve. I spidsen for TourBodega står Humørekspressen, et nutidigt dansktopband. Humørekspressen besøger i alt 20 byer og værtshuse rundt om i landet i forbindelse med TourBodega. Turnéen mundende ud i en hyldestsang af Humørekspressen til de værtshuse, de besøgte undervejs.
UMGB har ageret bureau for Tuborg og håndteret hele processen fra idégenerering til eksekvering og aktivering i samarbejde med vores bureaupartner Twentyfive & Thirty samt produktionsselskabet Jalabert.
YouSee Live
YouSee Live er YouSees årligt tilbagevendende begivenhed for deres store kundebase, der dækker hele landet. Over årene har flere end 50.000 glade koncertgæster danset med til musik fra nogle af de største danske artister som Rasmus Seebach, Medina, Burhan G., Lukas Graham, Kesi, Tina Dickow og AQUA.
Artisterne indgår i kampagnen omkring eventet, hvert år med et nyt og underholdende tema. Hero-filmen med Lukas Graham gik viralt og blev shortlistet til Cannes Lions, ligesom filmen med Rasmus Seebach blev et ægte hit og tronede på toppen af YouTubes mest populære reklamespots i Danmark. Vi er stolte af vores samarbejde med YouSee!
Tune Ind
De to unge talenter, Emil Kruse og Louis Samson, var en del af Det Kriminalpræventive Råds store ambitiøse oplysningskampagne Tune Ind, der skal forebygge seksuelle overgreb blandt unge. En svær målgruppe, der ikke lytter til de voksne. Så hvad gør en klog? Finder to kunstnere – som målgruppen både lytter til og respekterer – og beder dem om at skrive en sang, hvor de fortolker emnet.
Resultatet er et fængende nummer med en vigtig tekst, og tilhørende musikvideo af instruktøren Nina Holmgren for Bacon CPH. Sangen fik premiere til Guldtuben foran et udsolgt Royal Arena.
Bag kampagnen står vores ambitiøse og søde venner hos Drum CPH, Splay, Kompas og PDH.
Blurred Lines
Længerevarende kreativt samarbejde mellem den danske møbelgigant Bolia og Oh Land, hvor kunst, mode, musik og design mødes. Samarbejdet blev lanceret med Bolias nye lookbook, som er skudt af fotograf Henrik Bülow og har Oh Land på coveret. Bag universet står Bolias prisvindende bureau, UncleGrey. Samarbejdet strækker sig henover et helt kalenderår og byder bl.a. på dokumentar, musikvideo, design-collab og meget mere.
Om samarbejdet siger Bolia: ”Vi har taget hul på et nyt kapitel. I år slører vi linjerne mellem design, kunst, mode og musik. Vi nytænker måden, vi definerer New Scandinavian Design på, og hvordan vi visualiserer vores identitet og dét, vi brænder for. Vi sætter individualitetsbarren endnu højere, når vi tager vores slogan, No One Lives Like You til helt nye, kreative højder sammen med det danske multitalent Oh Land.”
But Why?
Alle ved godt, at det er usundt at ryge. Alligevel er der stadig mange unge, der begynder. Men hvorfor egentlig ryge? Det spørgsmål sætter Sundhedsstyrelsen fokus på med rygeforebyggelseskampagnen But Why?. Kommunikationen er i øjenhøjde og fri for løftede pegefingre. En række underholdende kampagnefilm supporteres af samarbejder med influenter, der alle kommunikerer kampagnens budskab med deres egne ord og brug af humor – ét af kampagnens vigtigste greb.
I spidsen af influenterne stod Joey Moe og Albert Dyrlund, der indgik i kampagnen som talerør og indholdskreatører. Bag kampagnens står vores dygtige venner hos Advice, der har vundet den 4-årigt lange kampagne.
Netflix The Rain
Da den første dansk-producerede Netflix-serie, The Rain, havde premiere i 190 lande, skete det i samarbejde med Oh Land. Multitalentet havde fortolket nationalsangen Der er et yndigt land i datid, for at understrege den nærmest hjælpeløse og dystre atmosfære, der præger det post-apokalyptiske Danmark som er seriens omdrejningspunkt. Som en del af samarbejdet promoverede Oh Land serien via sine sociale medier, deltog i PR, ligesom hun gav en fuldstændig magisk liveoptræden til premieren for serien. It Rains in Denmark.
Artister
- Albert Dyrlund
- Alex Holtti
- Alex Vargas
- Amdi
- Andreas Odbjerg
- Aqua
- Baby Bino
- Barselona
- Basim
- Blaue Blume
- Brandon Beal
- Bro
- Burhan G
- Carl Emil
- Carmon
- Carpark North
- Cisilia
- Citybois
- Dada
- David44
- Delahoia
- Elias Boussnina
- Emil Kruse
- Ericka Jane
- Feels
- Folkeklubben
- Fravær
- Future Animals
- Gulddreng
- Guldregn
- Hans Phillip
- Hedegaard
- Hennedub
- Hjalmer
- Humørekspressen
- Ivan$ito
- Jada
- Jamaika
- K-phax
- Kellermensch
- Kidd
- Kongsted
- Kops
- Lamin
- Lars Lilholt
- Lightwave Empire
- Liive
- Lillebittebock
- Louis Samson
- Love Shop
- Lukas Graham
- Maddy
- Magtens korridorer
- Malte Ebert
- Mangera
- Maximillian
- Medina
- Metallica
- Michael Falch
- Michael Williams
- Mont Jake
- Moody
- Nephew
- Nik og Jay
- Noah
- Noah Carter
- Off Bloom
- OggyPow
- Oh Land
- Philippe
- Poul Krebs
- Rasmus Seebach
- RoseeLu
- Rosegold
- Saveus
- Scarlet Pleasure
- Shaka Loveless
- Søren Huss
- Stine Bramsen
- Suspekt
- Tessa
- The Asteroids Galaxy Tour
- The Rumour Said Fire
- Thøger Dixgaard
- Tina Dickow
- Tobias Albert
- TV-2
- Vild $mith
- Volbeat
- Wafande
- Wiinston
- Xander
Team
Om Music & Brands
Music & Brands varetager kommercielle samarbejder for selskabets mange artister. I fællesskab med vores kunder og deres bureauer, finder vi sammen med artisterne løsninger, der engagerer, begejstrer, forarger og starter samtaler, som er værdifulde for alle involverede parter.